NANNA KATRINE BORK
- Jeg er speciallæge og børnepsykiater. Jeg har haft klinikken i Hørsholm siden 2019, og Traumeklinikken siden 2022.
Ved siden af klinikken underviser jeg og er børnepsykiatrisk konsulent i en humanitær organisation.
Tidligere arbejde:
- Børnepsykiatrien: Afsnit for skolebørn, ambulatorium for unge, akutafsnittet samt børne- og ungepsykiatrisk intensivt afsnit.
- I voksenpsykiatrien og med flygtninge med svære traumer.
- Som almindelig læge i almen praksis i Holte og Hørsholm.
- Børne- og Ungepsykiater i Nordnorge.
- Konsulent for humanitær organisation.
Længerevarende kurser og specialistuddannelser:
- Speciallægegodkendelse i Danmark og Norge.
- Kursus i psykoterapi.
- Certificeret i "Cool Kids "(gennem Århus universitet)
- Under uddannelse som specialist i kognitiv terapi gennem psykologisk institut på Københavns Universitet
Samarbejde, supervision og undervisning:
- Traumeklinikken er et samarbejde med specialpsykologerne Damaris Hansen og Tinna W. Bach. Traumeklinikken behandler børn og unge samt rådgiver og superviserer og afholder kurser.
- Jeg er leder af kurset om traume- og krisereaktioner på videreuddannelsen til Børnepsykiater under sundhedsstyrelsen, og har tidligere været ekstern lektor på KU.
TERAPIHUNDEN BALOU
Balou er klinikkens dejlige og rolige terapihund .
Balou er glad for alle dyr og mennesker. Som de fleste andre hunde, er han interesseret i, at hele flokken har det godt. Balous job er at sprede tryghed og ro, og give mulighed for en pause.
Når du kommer, hilser Balou på dig ved at snuse til dig. Så zoner for det meste helt ud og ligger på ryggen og sover i timevis med alle 4 ben lige op i luften. Hvis du giver ham lov, hopper han gerne op til dig i sofaen. Så lægger han sig ved siden af dig og sover videre. Han er glad for kæl, og kan godt drømme lidt, når han sover.
OBS: Balou skal bestilles til samtalerne. Det er gratis at have Balou med.
Hvad skal du tænke på, hvis du vil bestille Balou ?:
Balou er 3 år gammel. Han kan finde på at give dig et slik på hånden, hvis han meget gerne vil hilse. Tag venligst ikke mad med, når du har bestilt Balou, for han elsker mad og så kan han komme til at savle.
Der er nogle børn, der hellere vil gå en tur med Balou end være i klinikken. Det er også helt ok, men så skal man lige være opmærksom på, at Balou vågner op og bliver frisk og kan snakke med mange andre hunde. Derfor anbefales det kun til hundevante børn og deres forældre, at vi går tur med Balou.
Balou er ikke allergi-sikker.
Oline rådgiver ugentligt klinikken vedr. Balous velfærd og sundhed.